fredag den 21. november 2014

Sandwich/burger boller

Denne her opskrift er min yndlings når det gælder burger og sandwich boller. For det første så synes jeg den smager rigtig godt, så mætter den super meget og så indeholder den ingen nødder.
Hvilket er ret vigtigt når man nu tåler nødder så dårligt som jeg gør.

Opskriften udspringer oprindeligt fra en ostebolleopskrift som har kørt på facebook. Men jeg har lavet lidt om i den, så nu synes jeg den er super god og splatter ikke ud som de oprindelige boller.

Ingredienser:

70 g pofiber
5 spsk HUSK(loppefrøskaller) eller 2 1/2 spsk fiberHUSK
10 æg
600 g mozzarella 
1/2 tsk salt
4 tsk bagepulver
1 dl frø (jeg bruger solsikke og sesamfrø)

Sådan:
Æg og ost kører til en jævn masse i foodprocesseren(en stavblender kan også bruges).
De tørre dele blandes sammen og hældes ned til ægge/ostemassen og det hele køres til en dej(eller røres med ske, hvis man har brugt stavblender).
Dejen skal hvile i ca. 20 min og så æltes den lidt igen.
Bollerne formes nemmest, hvis man lige skylder sine hænder et par gange under vej. Jeg trykker dem godt flade, så er der plads til mere pålæg og de hæver også lidt i ovnen.
Man kan godt pensle bollerne med æg, jeg gør det aldrig.
Skal have 20-25 min ved 200 grader alm ovn.

Når jeg laver bollerne til mig, laver jeg 16 stk af portionen, til kæresten laver jeg 12 stk. Da han kan spise større sandwich end mig.
Men to af mine små er for meget til ham.

Bollerne før de kom i ovnen

De færdige boller

Jeg opbevare altid bollerne i fryseren. Så tager jeg bare en op dagen før den skal bruges, eller også smider jeg den lige et minut i microen, så er den klar.


lørdag den 15. november 2014

Chokoladekage med frosting

I går havde jeg mega lyst til chokolade kage. Det havde nok lidt at gøre med at Jesper og jeg havde brugt hele formiddagen på at plante 1500 påskeliljeløg i haven. I lettere regn og blæst vel og mærke. Så jeg har så forfrossen da vi kom ind, så havde bare lyst til at hygge. Desuden var det også udsædvenlig mørkt i vejret hele dagen, glæder mig allerede til sommer igen :)
Så efter i chai æggelate gik jeg igang med at bage denne opskrift. Den blev et mix af forskellige opskrifter jeg tidligere har prøvet og jeg synes faktisk at den blev rigtig god. Især da den havde fået frosting.

Ingredienser kagen:
100 g chokolade 80%
35 g smør
3 spsk sukrin gold(eller anden sødning svarende til 3 tsk sukker)
1 tsk vanilje
1 spsk pofiber
4 æg

Ingredienser frosting:
40 g chokolade 70%
40 g chokolade 77% med appelsinsmag
80 g smør
1 tsk sukrinmelis(eller andet sukrin kørt i en kaffemølle)

Anvisning kagen:
Chokolade og smør smeltes sammen over et vandbad. Tages af varmen og hviler.
Æggene deles i blommer og hvider. 
Blommerne piskes med sukrin og vanilje til de bliver lidt lysegule. Pofiber piskes derefter i.
Æggehviderne piskes stive og vendes ned til blommerne.
Forsigtigt vendes chokoladen og smører sammen med.
Jeg puttede min dig i en rugbrødsform beklædt med bagepapir.

Ca. 25-30 min ved 160 grader alm ovn. 

Kagen tages ud af formen og køles af på en rist. Når kagen er kold, puttes den i en pose og i køleskabet. Så den er klar til frosting.

Lige inden ovnen

Lige efter den kom ud

Anvisning frosting:
Chokolade, smør og sukrinmelis smeltes over vandbad og røres godt sammen.
Det hældes i en anden skål og stilles på køl i et par timer.
Hvis det er blevet alt for hårdt, så lad det stå lidt tid på køkkenbordet. 
Massen røres godt sammen og smøres på den kolde kage med en kniv.



Kagen opbevares på køl når den er færdig. Kan også fryses ned i mindre stykker. 
Det gjorde jeg, så risikere man jo ikke at spise det hele på en gang ;)


fredag den 14. november 2014

Chai æggelate

Der har været så meget på diverse LCHF sider om æggelaten. Jeg prøvede også at lave den får 1 1/2 års tiden siden uden den store succes.
Men nu har jeg endelig knækket koden. Og synes faktisk det smager mega godt.
Da jeg ikke er den store kaffe drikker(da jeg ikke bryder mig synderlig om det, og det giver mig dårlig mave), så foretrækker jeg min æggelate med the eller kakao.

Disse to er klart mine farvoritter


Det er lidt forskelligt hvor meget fedt og æg folk putter i. Og alt efter hvor meget man putter i, kan man jo øge mætheden. Jeg putter dog kun et æg og 2 tsk fedtstof, da min mave(gastric bypasse) simpelthen ikke kan klare mere.
Derfor holder den mig heller ikke mæt i mange timer, men den er et godt mellemmåltid, eller en sen morgenmad, hvis der ikke er så længe til frokost.

Opskrift:

1 glas the
1 æg(jeg bruger alm fra min have)
1 tsk smør
1 tsk kokosolie uden smag
1 skvis fløde

Jeg koger vandet i en lille gryde, da jeg har induktion og det tager ingen tid med power knappen. Smider så thebrevet i så det kan trække mens jeg ordner resten.
De øvrige ingredienser smider jeg i blenderglasset og giver det en tur med stavblenderen(bruges der instant kaffe, blendes det også i nu).
Så koger jeg lige hurtigt thevandet op igen, og hælder det op i blenderglasset til de andre ingredienser imens jeg blender det.
Dette giver en dejlig cremet æggelate og der er ikke skyggen af klumper eller trævler i. 





Og den instant kaffe jeg har brugt nogle enkelte gange.
Jeg har den med chokolade og karamelsmag. Jeg har hørt at bruger man den med hasselnød, så skulle det smage helt nutella agtigt.






torsdag den 13. november 2014

Salmiak/lakrids nødder

Mums siger jeg bare. Og græder lidt over at jeg kun kan tåle nødder i meget små mængder.
For de her salmiak/lakrids nødder smager bare super godt.

Jeg har lavet dem til min søster i kalendergave og jeg håber hun synes de smager lige så godt som jeg. Jeg er i hvert fald misundelig ;)

Opskrift til jer som godt tåler nødder:

Ca. 200 g blandede nødder(jeg brugte pekan, parranødder og mandler)
1 spsk lakridspulver
1 spsk salmiakpulver(købes i Matas, hobbybutikker med bolsje ting)
1 lille tsk kokosolie uden smag eller smør

Nødderne ristes ved svag varme på en pande sammen med fedtstoffet. Det må ikke blive for varmt, for så ødelægger man de gode fedtstoffer i nødderne.
Jeg rister dem i 5-10 min. Den tages af og skal køle helt ned til stuetemperatur(ikke i køleskab, så bliver de for kolde.)
Lakrids og salmiakpulver blandes i en pose og de kolde nødder smides i og det hele rystes godt sammen.
Nødderne hældes på glas og det overskydende pulver hældes med ned til nødderne.


Fathead-pizza

Jeg har mange gange set opskriften på fat-head pizza forskellige steder på nettet. Både med pofiber og mandelmel i. Men det er først nu at jeg har taget mig sammen til at lave den, og helt ærligt, det burde jeg have gjort for længe siden. Det er klart den bedste LCHF pizza jeg endnu har fået.

Bund:

300g reven mozzarella 
1 1/2 dl pofiber 
3 spsk flødesmøreost
2 æg
Lidt salt 
Evt. Andre krydderier hvis man ønsker

Fyld:

Fyld kan jo laves præcis som man ønsker det. 
Denne gang brugte vi:

Stegt/krydret hakket oksekød
Pølse
Tomat
Peberfrugt
Tomatsovs
Champignon
Ost

Tilberedning:

Forvarm ovnen til 200 g (i min ovn alm, men andre opskrifter siger varmluft)
Smelt mozzarella og smøreost i en tykbundet gryde(nogle opskrifter foreslår microovnen).
Når det er blevet en jævn masse blandes æg, pofiber og salt i og rører godt sammen til en klump.
Dejen rulles ud mellem to stykker bagepapir. Min portion fyldte hele bagepladen.
Bages i ca. 12 min ved 200 grader. Hold øje med om der kommer luftbobler i dejen og prik dem så med en gaffel.
Fyldet forberedes imens bunden er i ovnen.
Pizzaen tages ud og der puttes fyld på. Bages i ca. 10 min mere eller til osten er smeltet.

Jeg lavede min pizzabund og fyld om formiddagen og smed det først sammen og gav det de sidste 10 min om aftenen. Det fungerede fint.
Pizzaen mætter rigtig meget og vi havde mad til flere dage.
Jeg havde lavet en salat af tomat, avocado, frisk mozzarella, urtesalt og hvidløgspulver til.



Opskrift på pølsehorn

Jeg har gennem tiden prøvet flere forskellige opskrifter på pølsehorn. Nogle mere vellykket end andre.
Men min yndlingsopskrift er helt klart denne.
Den tager udgangspunkt i en opskrift på osteboller, som har huseret lidt i den LCHF gruppe som jeg er medlem af på facebook. Men jeg har rettet den lidt til og synes faktisk at den er blevet rigtig god :)

12 stk pølsehorn

6 pølser som halveres
5 spsk grøn HUSK(loppefrøskaller) ELLER 2 1/2 spsk gul fiberHUSK
70 g Pofiber
10 æg
600 g reven mozzarella 
1/2 tsk salt
4 tsk bagepulver

Æg og ost blendes til en flydende masse. Jeg gør det med den store kniv i foodprocesseren. Men en stavblender kan nok også gøre det.
Jeg smider resten af ingredienserne(ikke pølserne) ned til æggemassen og kører et øjeblik, så det bliver rørt sammen(har man brugt stavblender, kan dette gøres med en ske).
Dejen skal hvile i 20 min, så fibrene kan suge væden til sig.
Ovnen tændes på 200 grader alm. ovn.
Dejen røres/æltes lidt igen og så deles den om i 12 lige store portioner.
Dejen er fast, men lidt fedtet, så det er nemmest at arbejde med, hvis man skyller sine hænder i koldt vand engang imellem.
Hvis dejklump formes omkring pølsen og lægges på en bageplade. Jeg har sådan en bølget flüteplade, som jeg bruger. Men de kan sagtens bares på en alm plade og holder formen næsten lige så godt.

De bages i 20-25 min ved 200 g alm ovn.


Tages ud og afkøler på en rist.

Jeg fryser altid mine ned, når de er blevet kolde. Så tager jeg bare en op når jeg skal bruge den. Luner den lige lidt i mikroen.


Ny blog

Jeg har tidligere haft en LCHF blog, som jeg ikke har fået opdateret i evigheder. Bla. Fordi jeg har været ude og rejse i en lang periode, og da jeg kom hjem var jeg kommet helt ud af de gode LCHF vaner.

Nu er jeg heldigvis kommet igang med den gode kost igen og jeg har det bare fantastisk.
Jeg er ikke konstant sulten, men blodsukker er stabilt, jeg kan sove om natten igen og humøret er meget bedre :)
Jeg kan virkelig undre mig over, hvis det er som får mig til at falde i sukkerfælden gang på gang, og blive hængene i de dårlige vaner i perioder, når jeg har det så fantastisk når jeg holder min LCHF kost.
Dårlige vaner og gamle mønstre kan virkelig være svære at bryde, især hvis der kommer stress og triste perioder ind i ens liv. Det er så nemt lige at søge det sukkerkick, og det er som om min hjerne smider alt fornuft til side når jeg gør det.
Men nu er jeg heldigvis tilbage på sporet og her skal jeg helst blive :) selvfølgelig er det svært altid at leve 100% LCHF. For man bliver jo inviteret til sociale ting, hvor brød og sukker kan være svært at undgå helt. Men jeg tænker nu også at det ikke er jordens undergang, hvis bare man tager hjem og lever lidt striks LCHF bagefter.