fredag den 16. oktober 2015

Bolsjeopskrift og tilbage på sporet

Nå der har været stille på bloggen længe.

Det har der været flere grunde til. Bla. Mega travlt med arbejde og ny uddannelse til fodplejer. Men den største årsag er klar at vi har levet rigtig dårlig i en lang periode og har spist vildt meget sukker.
De har for mit vedkommende resulteret i dårlig søvn, ekstra kilo på sidebenene, og et konstant ustabilt blodsukker som bare gjorde mig så dårlig. Det er virkelig en ondt cirkel, for de giver minus overskud, så tager man alt for tit de dårlige og lette madvalg, som så igen gør en dårlig.
Men nu har vi endelig fået vendt skuden og overskuddet til at lave og vælge bedre mad er tilbage. Jeg har dog stadig sindsyg travlt i min hverdag, så der er desværre ikke tid til alt for meget køkkentid. Men lidt er bedre end intet.

Den anden dag var jeg i gang med at eksperimentere lidt med de nye sirupper gold og clear fra funktionel mad.
Jeg havde besluttet mig for at lave speakers med blød karamel i, så det gik jeg i gang med.
Jeg kom dog til at koge karamelmassen alt for længe(vidste jeg ikke ;-) så da den blev kold, blev den sten hård som bolsje.
Det var selvfølgelig ikke så fedt, når det var blød karamel jeg gerne ville lave. Men det åbnede pludselig nogle døre for at lave forskellige slags bolsjer.
I min familie har vi førhen lavet salmiak lakridsbolsjer på alm sukker og vi ELSKER dem alle sammen. Men da jeg ikke kan tåle alt det sukker, har vi ikke gjort det så meget de sidste år.
Men har jeg endelig opskriften klar som ikke påvirker mit blodsukker :-D

Salmiak, lakridsbolsjer 

150 g fiber sirup clear
150 g fiber sirup gold
125 g piskefløde 
2 spsk salmiak pulver
3 store spsk ren lakridspulver

Sirup og fløde koges sammen i en gryde med sliplet belægning.
Jeg ved ikke helt hvor længe jeg koger det, men ca 30-45 min. Man kan tage en lille prøve fra og ligge i fryseren og se om det bliver hårdt.
Jeg putter salmiakpulver i en lille skål og lakridspulveret siet jeg igennem en lille si ned i skålen. Så røres de godt sammen. På den måde undgår man for mange klumper i lakridspulveret.
Når sirupmassen er tyknet godt, så røres salmiak og lakrids i. Rør godt rundt for at få alle klumper med.

Så hælder jeg bolsje massen op på min bolsjesilikonemåtte(bagepapir smurt med lidt olie kan også bruges) obs at massen er meget var, så der skal noget under måtten og man må ikke rører ved massen med det samme.

Når massen er kølet lidt ned, men ikke er stivet endnu. Klipper jeg den ud til små bolsjer, med en saks smurt med olie.
De klippede bolsjer for lov til at afkøle helt og kan derefter puttes i poser. Evt rystes de med lidt lakridspulver.




Jeg har også lavet bolsjer med vaniljepulver og et par dråber pebermynteolie istedet for lakrids/salmiak. De blev også rigtig gode.


lørdag den 3. januar 2015

Vafler

Jeg har ikke været så aktiv herind på det sidste. Dette skyldes denne bandit

Han er så nuttet, hedder Boris og er vores nye engelske bulldog hvalp. Og så kræver han jo selvfølgelig en masse tid.

Men her kommer da en enkelt opskrift på vafler og mums jeg synes de er gode. Vaffeljernet fik jeg i julegave og jeg har da nået at lave vafler et par gange allerede.
Den her opskrift synes jeg indtil videre er den bedste jeg har fået lavet :)

Ingredienser:

10 æg
450 g hytteost karolines 4,5%
80 g majonæse
300 g piskefløde
2 spsk fiberHUSK eller 4 spsk grøn HUSK
5 spsk pofiber
1 tsk vaniljepulver
4-5 spsk sukrin/ sukring gold 
60 g smeltet smør

Sådan
Alle ingredienserne blendes sammen med en stavblender, indtil der ingen klumper er. Dejen skal hvile i 15 min og så blendes den lige igennem igen.
Så er dejen klar til at bruges i vaffeljernet.
Med mit nye wilfa vaffeljern jeg fik i julegave får jeg 9 1/2 vafler af portionen. Jeg steger dem på termostat nr 5. Men det er nok forskelligt fra vaffeljern til vaffeljern.




mandag den 8. december 2014

Nemme hytteost pandekager

Her er en opskrift som jeg laver rigtig ofte. For de her hytteost pandekager smager rigtig godt og så er de utrolig nemme. Desuden er de nok den LCHF spise, som kan holde mit blodsukker stabilt i længst tid. Og det er ellers ikke nemt efter jeg fik min GBY.

Man kan enten stege dem på panden. Så ligner de selv mest alm pandekager og de får den lidt sprøde stegeskorpe. Eller man kan gøre som jeg og bare smide dem på en bradepande ovnen og så klippe dem ud i passende størrelser bagefter.

Ingredienser

225 g hytteost (jeg synes karolines 4,5% er den bedste her til)
4 æg (hvis æggene er lidt små, så tilsætter jeg lige en skvis piskefløde også)
2 store spsk majonæse(ca. 50g)
2 spsk Grøn HUSK eller 1 spsk gul HUSK
2 tsk Sukrin eller anden sødning (kan undlades hvis man ønsker madpandekager)
1 tsk kanel (kan undlades eller erstattes af andre krydderier kan kan lide)

Sådan
Det hele blandes i en skål og så for det en gang med stavblenderen til der ikke er flere klumper i.
Dejen hviler i ca. 15 min og så får den lige en tur mere med stavblenderen.
Nu kan du stege dem på panden.
Eller som jeg lave dem i ovnen.
Jeg bruger en plade fra ovnen, lægger bagepapir på og smøre dejen ud med en dejlskraber, så den dækker hele pladen.

Så får den 15 min ved 200 grader alm ovn. 

Ca. Halvvejs kommer der bobler i dejen, dem prikker jeg i stykker med en kniv.

Den færdige pandekage tages ud og lægges på en rist. Jeg klipper den i 8 stykker, når den er kølet lidt af.
Gemmes i en pose i køleskabet.
Jeg elsker at spise dem med et stykke Toms 70% pålægschokolade. Lægges på pandekagen og så 30 sek i microen, så det smelter. Rulles derefter sammen.

Pandekage der lige er kommet ud af ovnen

Pandekage rullet med chokolade mousse. Det er også mums

fredag den 21. november 2014

Sandwich/burger boller

Denne her opskrift er min yndlings når det gælder burger og sandwich boller. For det første så synes jeg den smager rigtig godt, så mætter den super meget og så indeholder den ingen nødder.
Hvilket er ret vigtigt når man nu tåler nødder så dårligt som jeg gør.

Opskriften udspringer oprindeligt fra en ostebolleopskrift som har kørt på facebook. Men jeg har lavet lidt om i den, så nu synes jeg den er super god og splatter ikke ud som de oprindelige boller.

Ingredienser:

70 g pofiber
5 spsk HUSK(loppefrøskaller) eller 2 1/2 spsk fiberHUSK
10 æg
600 g mozzarella 
1/2 tsk salt
4 tsk bagepulver
1 dl frø (jeg bruger solsikke og sesamfrø)

Sådan:
Æg og ost kører til en jævn masse i foodprocesseren(en stavblender kan også bruges).
De tørre dele blandes sammen og hældes ned til ægge/ostemassen og det hele køres til en dej(eller røres med ske, hvis man har brugt stavblender).
Dejen skal hvile i ca. 20 min og så æltes den lidt igen.
Bollerne formes nemmest, hvis man lige skylder sine hænder et par gange under vej. Jeg trykker dem godt flade, så er der plads til mere pålæg og de hæver også lidt i ovnen.
Man kan godt pensle bollerne med æg, jeg gør det aldrig.
Skal have 20-25 min ved 200 grader alm ovn.

Når jeg laver bollerne til mig, laver jeg 16 stk af portionen, til kæresten laver jeg 12 stk. Da han kan spise større sandwich end mig.
Men to af mine små er for meget til ham.

Bollerne før de kom i ovnen

De færdige boller

Jeg opbevare altid bollerne i fryseren. Så tager jeg bare en op dagen før den skal bruges, eller også smider jeg den lige et minut i microen, så er den klar.


lørdag den 15. november 2014

Chokoladekage med frosting

I går havde jeg mega lyst til chokolade kage. Det havde nok lidt at gøre med at Jesper og jeg havde brugt hele formiddagen på at plante 1500 påskeliljeløg i haven. I lettere regn og blæst vel og mærke. Så jeg har så forfrossen da vi kom ind, så havde bare lyst til at hygge. Desuden var det også udsædvenlig mørkt i vejret hele dagen, glæder mig allerede til sommer igen :)
Så efter i chai æggelate gik jeg igang med at bage denne opskrift. Den blev et mix af forskellige opskrifter jeg tidligere har prøvet og jeg synes faktisk at den blev rigtig god. Især da den havde fået frosting.

Ingredienser kagen:
100 g chokolade 80%
35 g smør
3 spsk sukrin gold(eller anden sødning svarende til 3 tsk sukker)
1 tsk vanilje
1 spsk pofiber
4 æg

Ingredienser frosting:
40 g chokolade 70%
40 g chokolade 77% med appelsinsmag
80 g smør
1 tsk sukrinmelis(eller andet sukrin kørt i en kaffemølle)

Anvisning kagen:
Chokolade og smør smeltes sammen over et vandbad. Tages af varmen og hviler.
Æggene deles i blommer og hvider. 
Blommerne piskes med sukrin og vanilje til de bliver lidt lysegule. Pofiber piskes derefter i.
Æggehviderne piskes stive og vendes ned til blommerne.
Forsigtigt vendes chokoladen og smører sammen med.
Jeg puttede min dig i en rugbrødsform beklædt med bagepapir.

Ca. 25-30 min ved 160 grader alm ovn. 

Kagen tages ud af formen og køles af på en rist. Når kagen er kold, puttes den i en pose og i køleskabet. Så den er klar til frosting.

Lige inden ovnen

Lige efter den kom ud

Anvisning frosting:
Chokolade, smør og sukrinmelis smeltes over vandbad og røres godt sammen.
Det hældes i en anden skål og stilles på køl i et par timer.
Hvis det er blevet alt for hårdt, så lad det stå lidt tid på køkkenbordet. 
Massen røres godt sammen og smøres på den kolde kage med en kniv.



Kagen opbevares på køl når den er færdig. Kan også fryses ned i mindre stykker. 
Det gjorde jeg, så risikere man jo ikke at spise det hele på en gang ;)


fredag den 14. november 2014

Chai æggelate

Der har været så meget på diverse LCHF sider om æggelaten. Jeg prøvede også at lave den får 1 1/2 års tiden siden uden den store succes.
Men nu har jeg endelig knækket koden. Og synes faktisk det smager mega godt.
Da jeg ikke er den store kaffe drikker(da jeg ikke bryder mig synderlig om det, og det giver mig dårlig mave), så foretrækker jeg min æggelate med the eller kakao.

Disse to er klart mine farvoritter


Det er lidt forskelligt hvor meget fedt og æg folk putter i. Og alt efter hvor meget man putter i, kan man jo øge mætheden. Jeg putter dog kun et æg og 2 tsk fedtstof, da min mave(gastric bypasse) simpelthen ikke kan klare mere.
Derfor holder den mig heller ikke mæt i mange timer, men den er et godt mellemmåltid, eller en sen morgenmad, hvis der ikke er så længe til frokost.

Opskrift:

1 glas the
1 æg(jeg bruger alm fra min have)
1 tsk smør
1 tsk kokosolie uden smag
1 skvis fløde

Jeg koger vandet i en lille gryde, da jeg har induktion og det tager ingen tid med power knappen. Smider så thebrevet i så det kan trække mens jeg ordner resten.
De øvrige ingredienser smider jeg i blenderglasset og giver det en tur med stavblenderen(bruges der instant kaffe, blendes det også i nu).
Så koger jeg lige hurtigt thevandet op igen, og hælder det op i blenderglasset til de andre ingredienser imens jeg blender det.
Dette giver en dejlig cremet æggelate og der er ikke skyggen af klumper eller trævler i. 





Og den instant kaffe jeg har brugt nogle enkelte gange.
Jeg har den med chokolade og karamelsmag. Jeg har hørt at bruger man den med hasselnød, så skulle det smage helt nutella agtigt.






torsdag den 13. november 2014

Salmiak/lakrids nødder

Mums siger jeg bare. Og græder lidt over at jeg kun kan tåle nødder i meget små mængder.
For de her salmiak/lakrids nødder smager bare super godt.

Jeg har lavet dem til min søster i kalendergave og jeg håber hun synes de smager lige så godt som jeg. Jeg er i hvert fald misundelig ;)

Opskrift til jer som godt tåler nødder:

Ca. 200 g blandede nødder(jeg brugte pekan, parranødder og mandler)
1 spsk lakridspulver
1 spsk salmiakpulver(købes i Matas, hobbybutikker med bolsje ting)
1 lille tsk kokosolie uden smag eller smør

Nødderne ristes ved svag varme på en pande sammen med fedtstoffet. Det må ikke blive for varmt, for så ødelægger man de gode fedtstoffer i nødderne.
Jeg rister dem i 5-10 min. Den tages af og skal køle helt ned til stuetemperatur(ikke i køleskab, så bliver de for kolde.)
Lakrids og salmiakpulver blandes i en pose og de kolde nødder smides i og det hele rystes godt sammen.
Nødderne hældes på glas og det overskydende pulver hældes med ned til nødderne.